Hvad skal jeg se i Nordjylland med autocamper?


Hvis du lejer en autocamper, så kan det være svært at finde ud af hvad man skal se, da der findes mange perler i Nordjylland.

Vi har derfor samlet en liste med forskellige ting man kan besøge i Nordjylland.

Eksempelvis:

  • Palmestranden
  • Cold Hawaii
  • Skagen (Grenen)
  • Skulpturparken Blokhus

Vi har også i et andet indlæg givet et forslag til en rute med autocamperen, som er tilrettelagt til de senere hen nævnte seværdigheder. Plus at der er forslag til steder du kan overnatte på ruten.

Rubjerg Knude

Beliggende mellem Løkken og Løkken ved Lønstrup Klint ligger Rubjerg Knude. Lønstrup Klint er en 13 km lang kystskrænt hvor det højst beliggende punkt kaldes Rubjerg Knude.

60 meter over havet og 200 meter inde på landet ligger Rubjerg Knude Fyr. Det er et fyrtårn der blev tændt for første gang i 1900. Som årene gik, kom der mere og mere sand og klitten voksede sig større. Man kan hvert år se hvordan klitterne forandre sig. De har derfor været nødsaget til at flytte fyrtårnet, da den har været i fare for at styrte i havet flere gange. Derfor valgte man at flytte fyrtårnet 70 meter længere ind på land i 2019.

Nordsøen Oceanarium

Ude ved vestkysten i Hirtshals ligger Nordeuropas største akvarium, som er fyldt med alle mulige slags fisk og hajer. Nordsøen Oceanarium er velegnet til personer i alle aldre, også børn, hvor der er aktiviteter både indendørs og udendørs. Du har bla. mulighed for at være med til fodring af sælerne eller se når dykkerne håndfodrer fiskene i deres store akvarium. 

Palmestranden

Er du til noget lidt mere eksotisk, så skal du køre en tur til Frederikshavn. Her har de en badestrand beliggende ved Ålbæk Bugt. Den er 500 meter land og ligger tæt ved en bådehavn. Det der gør denne badestrand til noget helt ekstraordinært, er at langs stranden er der palmer (hele 90 italienske hørpalmer), ligesom der er i Spanien og Thailand. Det eneste du kan håbe på, er at vejret næsten lige er så godt, hvis du vælger at køre en tur ud til kysten ved Ålbæk Bugt.  

Palmer i hilmlen

Cold Hawaii

Hvis du er til en lidt mere aktiv ferie og hvis du er glad for havet og store bølger, så er en tur til Klitmøller det perfekte match til dig. Det er også kendt under navnet ”Cold Hawaii” og det er der en helt god grund til. Det er nemlig et af de bedste, hvis ikke det bedste sted at surfe i hele Nordeuropa. Der kommer surfere fra hele verden for at prøve de nordjyske bølger af, på trods af at der ikke altid er højt solskin og godt vejr. Det er beregnet til både de mere øvede surfere, som har prøvet det mange gange. Men hvis man er nybegynder og bare gerne vil prøve kræfter af med det, så er der også mulighed for at besøge de forskellige surf-skoler der er beliggende i Klitmøller.

Hvis du alligevel vælger at tage turen forbi Cold Hawaii, så ligger Nationalpark Thy kun et kvarters kørsel væk. Parken er Danmarks første nationalpark og strækker sig over et 12 kilometer langt bælte. Området er kendt for dets flotte natur og klitlandskabet. Udover det er det også med til at styrke borgernes friluftsliv, forskning og den bæredygtige udvikling i lokalsamfundet. Du har mulighed for at finde flere vilde dyr som f.eks. kronhjortene, hugorme og firben.

Et perfekt sted at køre hen med autocamper hvis man gerne vil ud og opleve naturen. Men også vil opleve anderledes landskaber og med mulighed for vandreture i forskellige længder.

Cold Hawaii beliggende i Klitmøller

Jesperhus Blomsterpark

Kører du lidt væk fra vestkysten og tager turen mod Mors i Limfjorden, så kan du besøge Skandinaviens største blomsterpark, Jesperhus Blomsterpark. Her er der mulighed for at opleve alverdens slags blomster og planter, forskellige forlystelser og samt besøge deres mini-zoo med flere spændende dyr. Skulle du få behov for at stille sulten, så findes der også forskellige spisesteder til enhver smag.

Lige på den anden side af vejen ligger Jesperhus Feriepark, som er det perfekte sted at tage hen med børnene. Her er der er fyldt med aktiviteter rundt på hele pladsen, et kæmpe vandland og aktivitetshal.

Skagen (Grenen)

Helt oppe ved det nordligste punkt i Danmark finder man en skøn perle, som er en meget attraktiv seværdighed for mange turister. Det er Grenen, som er et helt specielt fænomen hvor Kattegat og Skagerrak mødes og som er noget så unikt. Strandfladen helt yderst er i konstant bevægelse og strandvolden er vokset 1 km i længen over de sidste 100. Det er den grundet de stærke strømme. Det er også en af grundene til at det er strengt forbudt at bade ved Grenen.

Billede fra Grenen i Skagen

Området er et fredet naturreservat og det består af noget helt specielt dyre- og planteliv. Hvis man er heldig kan man se sælerne sole sig på stranden blandt alle turisterne. Derudover er området også en af de steder hvor du kan spotte flest fuglearter og specielt rovfuglene er fremme om foråret. Fra påske og til og med uge 43, kan du køre med den kendte Sandormen fra Grenens p-plads og helt ud til spidsen.

Skulpturparken Blokhus

Tager du turen ud til Blokhus ude på Vestkysten, så skal du køre en tur forbi Skulpturparken Blokhus. Det er kendt som er en af Danmarks største skulpturudstillinger. Der er skulpturer i alt fra beton, sten, granit til sand og metal. I løbet af året bliver der holdt flere events, som er værd at besøge og specielt et event er kendt landet rundt. Det er Blokhus Sandskulptur Festival, som bliver afholdt 1 gang hvert år og kører med forskellige temaer. Her kommer der flere kunstnere fra rundt i verden og bruger flere dage på at bygge disse sandskulpturer. Skulpturerne er typisk flere meter høje. Et andet kendt event, som også er værd at besøge med en tur i autocamperen, er deres træskulptur festival. Det har samme princip hvor der er flere mennesker som skaber forskellige skulpturere ud af træ.

Hvis du skulle få lyst til at slukke sulten eller tørsten, så er der også fine muligheder for at spise på deres restaurant/cafe hvor de tilbyder et spændende udvalg af mad og drikkevarer. Skulle du på tur om vinteren, så er det også et besøg værd og se juleudstillingen de har kørende fra november af og indtil slut december.

Råbjerg Mile

Sidste ting på listen er en sand naturskøn perle, som er beliggende tæt på Skagen, nemlig Råbjerg Mile. Stedet er en af Europas største vandreklitter og indeholder omkring 3,5 millioner m3 sand og dækker et utroligt stort område.

Råbjerg Mile med Den Tilsandede Kirke i midten

Nogle af de højeste punkter er beliggende omkring de 40 meter over havets overflade og rykker sig i gennemsnit omkring 15 meter årligt – imponerede, ikke? Det vil sige at om et par hundrede år, så vil hovedvejen til Skage være dækket til af sand – ret sjovt at tænke på. I området ligger også Den Tilsandede Kirke, som er noget helt unikt. Det eneste du kan se af kirken i dag, er kirketårnet som stikker op over sandet.


Har du lyst til at læse mere om de forskellige seværdigheder eller vil have inspiration til andre spændende steder du kan besøge, så læs mere om det her.

Autocamper i smukt natur

Synes du at de forskellige seværdigheder lyder spændende? Og har du lyst til en forlænget weekend men mangler ruten til at se seværdighederne? Så klik dig videre her og se en rute der er tilrettelagt til dig med autocamperen.

Skulle du få lyst til at tage endnu mere nordpå – altså hele vejen op til det nordligste af Norge, så kan en tur til Nordkapp helt klart anbefales. Du kan læse mere om ruten og turen der op til via dette link.

Se flere nyheder

Følg med når der er afbud i sommerferien, gode tilbud, kampagner og andre nyheder