Kategorier
Ikke kategoriseret

Til Nordkap i Autocamper

Vores mange lejere har vist stor interesse for at tage turen fra os, her i Nørresundby(Aalborg), og hele vejen til Nordkap. Derfor vil vi se, om vi kan skrive et par gode råd til fremtidige lejere, omkring hvordan man kommer til Nordkap i autocamper.
– Bemærk vi tilbyder at levere autocamperen til færge, lufthavn eller andre adresse i Danmark fra 990 kr.

Nordkap er Europas nordligste punkt, og det er et fantastisk sted hvor alt kan opleves! Om sommeren er solen konstant og mange tager derop for at se den smukke midnatssol.
Om vinteren kan det sneklædte landskab opleves, hvor både snescooter, vandringer og isfiskeri er en mulighed. Desuden kan man se det berømte Nordlys skinne på himlen.

En tur på over 5000 km

Herunder er et eksempel på hvordan ruten kunne se ud til Nordkap, en rute der samlet er på 2591 km, den ene vej. Turen kan klares på 7 dage med konstant kørsel, på 14 dage hvis man skal opleve noget og på 21 dage hvis turen skal nydes til fulde.

Til Nordkap i Autocamper

Det skal du opleve på turen

Der er rigtig mange steder der skal ses og oplevelser der skal prøves. Vi lister bare nogen på vejen:

Nordens Ark
Hvis du er afsted med familien og gerne vil se på dyr, kan man med fordel tage forbi Nordens Ark, som er i Sverige kort efter Göteborg.

Lillehammer
Lillehammer er kendt fra OL i 1994, og er et område med mange spændende seværdigheder. Der kan f. eks nævnes Gudbrandsdalslågen, som er den største elv i Norge. Søen Mjøsa er også i nærheden, og et dejligt sted at se. Ringebu stavkirke, som er en af de få stavkirker der er tilbage, er også i området og værd at se.

Dovrefjell
Dovrefjell er flot sted at vandre, men det mest interessant er, at der lever vilde moskusokser. Det er virkelig en oplevelse af se hvordan de, efter at have været udryddet fra området, er blevet sat ud og har formeret sig.
Sidst er der også Snøhetta, som er det højeste fjell i området.

Trondheim
Trondheim er Norges førende cykelby og tredje største by. Her kan du med fordel tage ind, hvis du også vil opleve lidt storby på turen og måske endda shoppe lidt(Men ikke for meget, husk autocamperens max. vægt).

Laksforsen
Laksforsen er et 17 meter højt vandfald, som du næsten ikke må gå glip af på turen!

Mo i Rana
Her kan du opleve Svartisen-gletsjeren, som er Norges anden største og Grønligrotta som er en kæmpe kalkstensgrotte. Her kan du virkelig gå på opdagelse, og opleve de fantastiske ting naturen kan lave!

Lofoten
Lofoten er en ø gruppe, hvor du kan opleve smuk natur og rigtig gode fiske muligheder. Der er desuden gode muligheder for at komme ud sejle f. eks. roning imellem de mange små øer.

Alta
Også kaldet nordlysbyen. Det er den største by så langt nordpå, og her kan du opleve alt fra shopping til kulturelle seværdigheder. Blandt andet findes her de UNESCO-beskyttede helleristninger. Der er desuden mulighed for at overnatte på ishotel, selvom det egentlig er meningen, at autocamperen skal bruges.

Nordkap
Sidste sted du skal se er selve endestationen, det nordlige punkt, og det hele turen gik ud på. Nordkap.
Hvis du når til Nordkap i Autocamper, så vil vi meget gerne høre mere om turen og hvad du oplevede igennem vores udtalelsesside.